iHimlen.dk - 35 Ting Om Film

1. Det er nødvendigt at besøge en stripbar mindst
én gang, i løbet af en hvilken som helst politi efterforskning.
2. Alle telefonnumre i USA begynder med cifrene 555.
3. Hvis du bliver jagtet gennem byen, vil du som regel altid
kunne forsvinde i mængden i det forbipasserende byfest-optog.
4. Alle senge har specielle L-formede dyner, der når op
til armhule-niveau på en kvinde, men kun op til livet på den mand
der ligger ved siden af hende.
5. Alle kan med lethed lande et stort passagerfly, forudsat
at der er en i kontroltårnet til at tale dig ned.
6. Læbestift smitter aldrig af - ikke engang selvom man
er ude og dykke.
7. Uanset hvilken bygning du befinder dig i, er ventilationssystemet
altid det perfekte gemmested. Ingen vil nogensinde tænke på at lede
efter dig der og du kan herfra helt uden besvær bevæge dig til en
hvilken som helst anden del af bygningen.
8. Du har meget store chancer for at overleve en hvilken som
helst situation i en hvilken som helst krig, medmindre du begår den fejltagelse,
at vise nogen et billede af din kæreste hjemmefra.
9. Hvis du skulle få lyst til at lade som om du er en
tysk officer, er det ikke nødvendigt at kunne tale sproget. En tysk accent
vil være tilstrækkelig.
10. Hvis din by er truet af en nært forestående
naturkatastrofe eller et dræber-monster, vil borgmesterens første
bekymring være, hvad det vil komme til at betyde for turistindtægterne
eller hans kommende kunstudstilling.
11. Eiffeltårnet kan ses fra et hvilket som helst vindue
i Paris.
12. En mand kan undergå den værst tænkelige
gennembankning uden overhovedet at vise tegn på smerte, men vil klynke
når en kvinder forsøger at rense hans sår.
13. Hvis der er en stor flade af glas i nærheden, vil
der helt sikkert inden længe blive smidt en person gennem den.
14. Politichefer er altid sorte.
15. Kig aldrig ned i din pung, når du betaler for taxaen.
Tag blot en tilfældig seddel op og giv den til chaufføren. Det
vil altid vise sig at være det korrekte beløb.
16. Køkkener har ikke lyskontakter. Når du går
ud i et køkken om natten, skal du blot åbne køle-skabsdøren
og brug det lys i stedet.
17. Hvis kvinder opholder sig i et hjemsøgt hus, bør
de altid undersøge underlige lyde, i deres mest afslørende undertøj.
18. Mødre laver rutinemæssigt morgenmad bestående
af æg, bacon og vafler til sin familie hver morgen, selvom hendes mand
og børn aldrig har tid til at spise det.
19. Biler der kører galt, vil næsten altid gå
i brand.
20. Politichefen vil altid suspendere hans bedste kriminalbetjent
eller give ham 48 timer til at gøre sagen færdig.
21. En enkelt tændstik vil altid være rigeligt til
at oplyse et lokale på størrelse med et mellemstort stadion.
22. Det er ikke nødvendigt at sige hej eller farvel,
i starten eller slutningen af en telefonsamtale.
23. Alle bomber er udstyret med en elektronisk nedtæller
med store røde tal, så du ved præcis hvornår den vil
sprænge.
24. Det er altid muligt, at parkere lige direkte uden for den
bygning du skal ind i.
25. En kriminalbetjent kan først opklare sagen, når
han er blevet suspenderet fra tjenesten.
26. De fleste bærbare computere er kraftfulde nok, til
at overgå en hvilken som helst invaderende civilisations kommunikationssystemer.
27. Det betyder intet, at du er i stort undertal i en slåskamp.
Dine fjender vil tålmodigt vente og angribe dig en ad gangen, mens de
danser truende rundt indtil du har slået deres forgænger i jorden.
28. Politistationer lader deres betjente undergå personlighedstests
for at sikre sig, at de får tildelt en partner der er deres direkte modsætning.
29. Alle udlændige foretrækker at tale engelsk med
hinanden, selv når de er alene.
30. Du kan altid finde en motorsav når du skal bruge en.
31. Alle låse kan dirkes op med et kreditkort eller en
papirclips på få sekunder - medmindre det er døren ind til
en brændende bygning med et barn fanget indenfor.
32. Et elektrisk hegn kraftfuldt nok til at dræbe en dinosaurus,
vil ikke forårsage nogen varig skade på et 8-årigt barn.
33. I det 23. århundrede vil alle personer i menneskeracen
være smukke. Man vil dog kompensere for dette ved at gå i noget
forfærdeligt tøj.
34. Dansere sveder aldrig og bliver aldrig forpustede.
35. Efter at være blevet skudt, vil en rigtig cowboy altid
falde fremover og rulle ned fra taget eller ud over en klippe. (Det er ikke
kuglen der dræber dig, men faldet.)